BoligpolitikFlere almene boliger i BrøndbyTil kommunalvalget i 2013, var jeg første gang opstillet. Flere år inden det var jeg engageret i den almene boligbevægelse, og det er jeg stadig. Jeg var altså boligaktiv først, før jeg blev partipolitiker. I Brøndby har vi en boligudfordring. Vi har stor områder med almene boliger, og endnu større områder med villaer og parcelhuse. Det vi ikke har meget af, er blandede boligområder. Kommunalbestyrelsens flertal har vedtaget en boligpolitik, der siger den vil komme det til livs - ved at bygge endnu flere boliger i store områder, der ikke er blandede - denne gang ingen almene boliger. Boligpolitikken er noget de fleste kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke har lyst til at tale om - udover dem der gerne vil overtage hele området, ved at drive det fra kommunen, som i de gode gamle dage under Kong Kjeld. Men almene boliger er ikke kommunale, de er ikke offentlige - de er til gengæld kollektive. Almene boliger er selvejede, og styres direkte af beboerne i den enkelte afdeling og deres repræsentantative demokrati - kommunen skal føre tilsyn, ikke drive de selvstændige almene boligselskaber. Vi har brug for at tænke i blandede boligområder - derfor har vi brug for flere almene boliger i Brøndby - for vi får kun blandede områder ved at bygge nye almene sammen med ejerlejlighederne (og at bygge ejerboliger sammen med almene). Vi ved, at forståelsen og sameksistensen er bedst, når direktøren, og kontanthjælpsmodtageren mødes der hvor de bor, når de snakker sammen over hækken, på fortovet og på grillpladsen. Når vi ser andre end de der er som os selv. Vi har ikke brug for en større andel af almene boliger i Brøndby, men vi har brug for at der stadig bygges almene boliger i nye områder - og at de eksisterende kan moderniseres når der er behov for det. Vi har i Brøndby liger over 10.000 almene boliger, og ved sidste optælling jeg så, omkring 7.000 på venteliste til en bolig i Brøndby. Folk vil altså gerne flytte ind i almene boliger i Brøndby.
Brøndby er blandt de 3 kommuner i landet der har færrest kvadratmeter pr person, når man kigger på familieboliger med 11-15årige børn. Det skyldes hovedsagligt at vores etageboliger er bygget i en anden tid, og derfor i dag er små og utidssvarende, hvis man gerne vil flytte ind og have en familie. Også derfor er det vigtigt, at der ikke bare moderniseres, men også bygges nye almene boliger, nye afdelinger - hvor der er plads til større og store lejligheder, så vi også om 10, 20 og 30 år kan tilbyde gode og egnede almene boliger til unge, enlige, par, børnefamilie, ældre og handicappede. I sammenhængende og blandede områder. Men i sidste ende er en bolig først og fremmest et hjem, det skal passe til vores liv og livssituation - og lige nu er der hvor vi skal handle, hvis vi vil undgå at de almene boliger i Brøndby kun vælges til af de der ikke har andre valg i fremtiden. 28/10-2021 Nedenstående er fra 2016, da jeg var folketingskandidat. Det bliver stående af historiske årsager.Vi har en enorm boligudfordring i Danmark.
Hvis renoveringspuljen i landsbyggefonden skal svare til gennemsnittet for renovering i resten af landet, skal den op 5 mia. om året, den blev helt ekstraordinært sat op til 4 mia. for 2015 og 16. Det overlades i stor grad til den almene sektor helt eller delvist at løse flere af samfundets opgaver som f.eks. integration og billige boliger til de mindstbemidlede.
Den almene sektor er reelt en andelsbevægelse med lejerne som andelshavere. Vi skal styrke lejernes rettigheder, sikkerhed og muligheder, på tværs af den almene og private udlejningssektor. |